0

Velkommen til WORKTRAVELKNIT

Velkommen - WORKTRAVELKNIT

Det allerførste indlæg. Det har været længe undervejs. Jeg har før haft en anden blog, hvor jeg primært dokumenterede mine oplevelser og rejser i løbet af mine sabbatår. Men tiden gled langsomt over til ny periode, hvor jeg fik kickstartet min karriere, startet på uddannelse og fik gang i strik og hækling. Derfor har jeg valgt at starte helt forfra med fokus på de emner, som fylder mest i mit liv (og som beskriver mig bedst).

Jeg er en arbejdsnarkoman. Det har jeg været i stort set været i alle de stillinger, som jeg nogensinde har haft. Fra tjener, lærervikar, kontorchef og til projektleder. Men jeg har ikke noget imod at have travlt – så længe man kan arbejde med noget, som man kan lide. På det punkt kan jeg ikke klage. Jeg har i sommers valgt at gå fra en lederstilling i en IT-virksomhed for at gå selvstændig med mit hjertebarn: Ecoknitting.dk, som jeg har sammen med min stedmor. Derudover arbejder jeg som konsulent hos iMind, hvor jeg også skal til at uddanne mig som DPO – Data Protection Officer. Jeg føler mig enormt heldig, da jeg netop kan arbejde med lige det, jeg interesserer mig allermest for. Hvem siger, at garn ikke kan blive til big business en dag?

Strik og hækling har været en permanent del af min hverdag, siden jeg tilfældigvis faldt over Ibens profil på Instagram tilbage i januar 2014. Før det har jeg strikket on and off, men det holdt aldrig ved. Mit første projekt var et hæklet tæppe med bedstemorfirkanter, og så tog det ellers fart derfra. Jeg har efterfølgende strikket og hæklet tøj, tæpper, sjaler og andet tilbehør, samt undervist andre i at hækle og strikke. Det har så ledt op til, at vi (min stedmor og jeg) kunne byde velkommen til en webshop med fokus på økologisk og bæredygtigt garn i sidste ende.

Jeg er absolut heller ikke færdig med at rejse verden rundt. I år har jeg været i Berlin, London og Brighton. Der kommer til at være (mindst) to rejser mere inden året er omme: Marrakech til november og Reykjavik til december. Jeg glæder mig! (For resten så er billedet øverst fra  en dejlig tur til Budapest sidste sommer)

Det skulle egentlig kun være en kort intro, men nu blev vidst lidt længere end det.. I hvert fald – velkommen til! Jeg håber, at du vil blive hængende lidt endnu og følge med i de kommende indlæg ❤

Måske kan du også lide

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

%d bloggers like this: