2

Stempel workshop i København

Stempel workshop

Stempel workshop i hyggeligt selskab

For omkring to uger siden var jeg til stempel workshop sammen med min veninde Maja. Det var søde Puk Hyllested, som underviste os den aften. Vi fik en kort introduktion til materialerne på bordet og de metoder, som vi skulle arbejde med. Jeg startede ud med at skære et lille hjerte og en kuvert ud af mit viskelæder. Der var også en gummiplade, som vi kunne lave stempler af. Min største udfordring var helt klart, at jeg ikke kunne tegne (det kan jeg stadig ikke). Men med min skønne grafiker-veninde som sidemand, så var jeg heldig at få hende til at tegne et motiv med en garnnøgle til mig. Det var jo nemt. Jeg skulle jo bare skære efter tegningen. Altså det tænkte jeg i hvert fald.. Det tog mig så knap to timer at få gjort den færdig, så jeg fik ikke produceret mange flere stempler. Men den blev heldigvis rigtig god!

Der var en fin bog til vores stempel workshop, som vi kunne bladre i for at få inspiration. I Heart Stamping er skrevet af Ishtar Olivera og indeholder over 50 fine japansk-inspirerede motiver til stempler. Bogen kan købes lige her (reklamelink). Der er også andre små DIY-projekter i bogen, eksempelvis små foldede kuverter, bordkort og vejledning til at binde sine egne notesbøger. Jeg er helt vild med den – og særligt det japanske tema. Min bullet journal får en masse kærlighed det næste stykke tid..

Stempel workshop

Se lige hvad Maja (som også er til at finde på DeSeidelin.dk) har lavet i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag 2018. Så fint stempel – og i de skønneste farver. Jeg har også købt et sæt med 10 stk. VersaCraft stempelpuder. De kan bestilles hos Creativ Company lige her (reklamelink). Jeg glæder mig til at prøve dem, da jeg kun har siddet med et par stempelpuder fra Søstrene Grene, Flying Tiger Copenhagen og den lokale boghandler.. Snart samler jeg tips til billigt at komme i gang med at lave stempler i et indlæg. Ellers kan jeg naturligvis anbefale at deltage i et af Puks kurser for at få al den info du skal bruge. Hold øje med nye kurser via hendes Instagram profil her.

(Dette indlæg indeholder affiliatelinks)

Måske kan du også lide

2 Kommentarer

  • Svar
    Selmas Sovedragt af PetiteKnit - WORKTRAVELKNIT
    11. marts 2018 at 8:02 am

    […] Stempel workshop i København […]

  • Svar
    Maja Seidelin
    20. marts 2018 at 12:17 pm

    TAK fordi du deler mit billede og er sådan en god veninde! ♥️
    Elsker alt det kreative der omhandler stempler: Udtænke dem, tegne, skære, afprøve dem og tilsidst bruge dem på kreative projekter. Love it.

  • Skriv en kommentar

    %d bloggers like this: