0

Mad fotografering og styling workshop

Styling workshop

Styling workshop i skønne omgivelser

Jeg fik en besked på Instagram fra en fotograf, som jeg havde fulgt et stykke tid. Jeg havde tidligere vist interesse for hendes workshops, hvor jeg desværre var forhindret i at deltage i foråret. Men hun skrev til mig, at hun netop havde en ekstra plads, hvis det passede min kalender. Det gjorde det heldigvis, så jeg tog S-toget mod Værløse og deltog i en styling workshop i søndags. Fokus lå på mad fotografi, men hun havde sagt til mig på forhånd, at jeg selvfølgelig også var velkommen til at tage garn og andre sjove ting med. Det var et rigtig fint arrangement i dejligt selskab. Det gjorde Pia Simms virkelig godt 🙂

Formiddag

Der var bordet rundt, så vi alle kunne præsentere os selv og dele vores motivation for kurset. Det overraskede mig, at det rent faktisk kun var én enkelt som kom for mad fotografi-delen. Resten kom (ligesom jeg gjorde) for inspiration til styling og komposition i billederne. Bagefter fik vi en session med lidt teori, inden vi fik vores første foto opgave.

Middag

Vi fik serveret en lækker frokost med lidt rosé bobler til, som vi selvfølgelig også skulle tage billeder af. Fra alle vinkler. Her er bare et lille udpluk, men min kamerarulle er fyldt med de samme motiver fra alle mulige vinkler. Vi skulle jo prøve lidt forskelligt af 🙂 Efter spisning tog jeg også billeder af garn og færdigt strik.

Eftermiddag

Til sidst skulle vi tage billeder af smukke kager – og de smagte også udemærket 🙂 Vores workshop blev afsluttet med lidt vejledning i billedredigering og en-til-en snak med hver deltager. Jeg syntes selv, at det var en god måde at runde det af på. Pia var super rar og imødekommende, og hun gav gerne feedback på vores billeder.

Styling workshop

Styling workshop

Styling workshop

Styling workshop

Styling workshop

Styling workshop

Styling workshop

Styling workshop

Styling workshop

Men jeg er jo også bare klodset…

Det var begyndt at regne, da jeg skulle hjem mod København igen. Og da jeg var nået halvvejs til stationen, så fik jeg en besked om, at jeg havde glemt en taske. Med mine nøgler, pung og kamera. Pokkers! Jeg begyndte at gå tilbage, men Pia fangede mig på vejen og gav et lift til stationen. Der var jeg trods alt heldig. Det havde virkelig været en lang tur, hvis jeg først havde opdaget det ved døren på Nørrebro..

Vil du også på styling workshop?

Så kan jeg varmt anbefale at booke hos Pia – og du kan holde øje med kommende kurser på hendes hjemmeside: Pfotografi.com. Jeg overvejer i hvert fald at tage på et kursus mere til vinter, da hun vil sammensætte et andet program med fokus på mørkere billeder (hvilket ofte ikke kan være anderledes, når den kolde sæson rammer os i Danmark). Nu skal jeg bare selv på jagt efter rekvisitter og lave baggrunde til styling 🙂

Måske kan du også lide

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

%d bloggers like this: