0

Fringe Field Bag – en souvenir fra Amsterdam

Fringe Field Bag

Fringe Field Bag

Jeg har kigget på tasken siden sommerferien. I hæklegruppen (@hvemermorten) gav vi den nemlig i gave til et af de andre medlemmere. Jeg har hele tiden været på jagt efter farven Cognac. Men det var en åbenbart en limited edition og udsolgt lynhurtigt. Når man ser på forhandlerlisten hos Fringe Supply Co, så kan man ellers bare systematisk gå samtlige webshops igennem i Europa. Men deres Fringe Field Bag er som regel udsolgt i mindst to farver. Og hvad kan den siden den er så populær? Først vil jeg bare sige til mit forsvar: Så skal man aldrig gå ned på udstyr, når det kommer til strik, hækling eller andet kreativt 😉  Projekttasken har inderlommer til at opbevare eksempelvis opskrifter, din telefon eller en lille notesbog. Herudover er der mindre lommer til strikkepinde, hæklenåle, saks, måle- og skriveredskaber. Desuden er den designet til at kunne arbejde med flere garnnøgler ad gangen ved at trække garnet igennem et af de små huller i siden. Så smart!

Fringe Field Bag

En gave fra Amsterdam

Jeg skrev jo i går, at jeg havde bestilt noget garn hos min stedmor. Hun havde lige været i Amsterdam. Jeg skulle blot have et nøgle Malabrigo Sock, to pins og en lille projektpose fra Stephen & Penelope. Og en Miffy æske i lufthavnen. Vi mødtes på Blomsterbergs Café i går eftermiddag. Hun skulle også have et sæt HiyaHiya rundpinde sæt fra Ecoknitting.dk (der var lige kommet en ny levering). Jeg skulle lige beslutte mig for, hvilken kage jeg skulle have ved disken. Da jeg satte mig på plads igen, så var den bare på bordet. En Fringe Field Bag som jeg længe havde ønsket mig. Min første reaktion var: Jamen, jeg har jo ikke fødselsdag? Hold da op. Det er ligesom juleaften! Det var simpelthen en “bare fordi” gave. Jeg var så glad og taknemmelig, at jeg fik lidt tårer i øjnene 😄 Ja, og så I kan sige hvad I vil – at det bare er en taske. Men jeg blev så rørt over, at hun havde tænkt på mig og mine fjollede ønsker, mens hun var på ferie ❤ Det var en af de bedste måder at gå på weekend på!

Fringe Field Bag

Blomsterbergs Café

 

Måske kan du også lide

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

%d bloggers like this: