Almas Flæsebody
Jeg er så heldig at være tante for min kærestes søde niece, Vilda. Jeg elsker at strikke og hækle små gaver til hende. I anledning af hendes 2 års fødselsdag har jeg strikket Almas Flæsebody i 100 % økologisk og GOTS-certificeret uldgarn. BC Garn Semilla Melange i farven 12 Orange fra Ecoknitting.dk. Opskriften er fra PetiteKnit – og jeg er slet ikke færdig med at strikke hendes fine designs. Jeg har strikket denne model i størrelse 2-3 år, så Vilda kan forhåbentlig bruge den lidt endnu. En skøn dragt til at varme hende i de kolde vintermåneder. Der er gået lidt mere end tre nøgler Semilla Melange til at strikke Almas Flæsebody i den største størrelse på strikkepind nr. 3 mm. Jeg har brugt magic loop-metoden, så jeg har kun brugt én rundpind til at strikke den. Du kan evt. se en video med denne strikkemetode her.
Ingen kommentarer